Mangler du noget, der gør dit hjem lidt mere unikt? Tavlemaling kan være det, du søger. Det er nemlig med til at gøre hjemmet sjovt og åbent, så der altid er plads til kreativitet. Skaf dig det rette maling, køb noget kridt, og så er der sjov og ballade i hele huset.
Hvad er tavlemaling?
Tavlemaling er en form for maling, som giver den malede overflade samme effekt som en tavle. Det vil altså sige, at du vil kunne skrive på den malede overflade med kridt, som du ville på en helt almindelig skoletavle. Det er noget, der er supersmart, og det er meget velegnet til børnefamilier. Med tavlemaling kan børnene tegne på væggene uden problemer! Hvis det lyder som noget for dig, kan du klikke videre for at finde et fornemt udvalg af tavlemaling & tavlelak.
Til køkkenet
Det kan være en rigtig god idé med tavlemaling til køkkenet. Det kan for eksempel være på væggen eller på en skabslåge. På den måde kan du nemlig hurtigt skrive relevant information ned, når du står og har gang i gryderne. Du kan for eksempel skrive ugens madplan ned, så hele husholdningen kan se, hvad aftensmaden går ud på. Det er en rigtig god måde at undgå det evige spørgsmål om, hvad I skal have til aftensmad. Du kan også bruge det til at skrive ned, hvad der mangler i køkkenet, så I senere kan få det ned på en huskeseddel, så det kan blive købt ind.
Til børneværelset
Dine børn vil elske at have tavlemaling på deres værelse. Det kan igen være på en væg eller et skab, men det kan også være på et bord eller lignende overflader. Malingen vil opfordre børnene til at være kreative, så de kan dekorere deres værelser eller tegne, som de har lyst til. De skal selvfølgelig lære, at det kun er på den maling, at de må tegne med deres kridt, men det lærer de garanteret hurtigt. Derefter er der bare plads til sjov på børneværelset. De kan som sagt være kreative med deres tegninger, men de kan også bruge det til spil, såsom kryds og bolle.
Til entréen
Det kan også være super praktisk med noget tavlemaling i entréen. Her kan du nemlig bruge den malede overflade som en form for huskeliste, hvilket kan være rart, når man er på vej ud af døren. Hvis der er plads til det på overfladen, kan man eventuelt lave en oversigt over, hvad de forskellige medlemmer af husholdningen skal nå i løbet af dagen. På den måde kan I alle hurtigt få overblik over den dag, der er foran jer.
Maling til dig
Lyder tavlemaling som noget, du og din familie kan bruge? Det kan bruges til mange forskellige formål, så det er stort set kun fantasien, der sætter grænser. Den kan bruges til kreative formål eller til praktiske formål, og det er op til jer, om det skal handle om sjov og ballade, huskelister, eller en blanding af begge dele.